Reklamer på internettet

No Comments

Det sker oftere og oftere, at jeg støder ind i argumenter imod brugen af værktøjer til reklame-blokering. Værktøjerne fungerer til browsere som Firefox og Chrome, og kan installeres som udvidelser, men hvorfor er de overhovedet et problem?

Værktøjerne dækker bl.a. over AdBlock (filtrerer reklamer fra ved hjælp af sortlister) og NoScript (forhindrer JavaScript i at blive afviklet), og alt efter datakilde, så bruger så meget som 50% af internettets surfere dem. Ifølge et tilfældigt indlæg, på en tilfældig side, som jeg ikke har besøgt før i dag, så ødelægger det indtægtskilden for dem, som skaber indhold på internettet:
http://www.makeuseof.com/tag/adblock-noscript-ghostery-trifecta-evil-opinion/

Det pågældende indlæg har flere pointer, men lad os begrænse os til den, hvor forfatteren snakker om AdBlock og økonomi. Det burde være tydeligt for de fleste, at det giver bedst mening, at tage én ting af gangen, så diverse stråmandsargumenter og tilsvarende ikke kommer i vejen. I senere indlæg kigger jeg muligvis på NoScript, privatliv og sikkerhed i forbindelse med reklamer og indtægtskilder for AdBlock i sig selv.

Hovedargumentet er, at AdBlock trækker det økonomiske grundlag væk under hjemmesider, ved at brugeren ikke ser de reklamer, som ejeren har bestemt skal være der. Det rejser dog nogle spørgsmål, hvor de vigtigste nok er:

A. Er indholdet overhovedet penge værd?
B. Er reklamer den eneste/bedste finansiering?
C. Kan en hjemmeside bestemme hvordan brugeren vælger at få den vist?

Svaret på A er på overfladen subjektivt, og vil svinge en del. Går man lidt tilbage i historien, så fungerede internettet i det store hele uden penge og reklamer indtil for ganske nylig. Selvfølgelig ikke uden penge på serversiden, for driften af en hjemmeside har aldrig været gratis, men uden at den besøgende skulle betale noget (enten i form af reklamer, penge eller datamining). Omkring 00'ernes fiasko med computere, skete der et skift omkring internettet. Hvor tingene før enten blev drevet og betalt privat eller af universiteter og andre interesserede, blev det i stedet kommercielt, med de behov der følger med.

Denne her hjemmeside er fx et hobbyprojekt, og alt efter hvordan økonomien i den bliver beregnet, er den enten gratis at have, eller koster cirka 50,- om måneden. For større sider stiger prisen til nogle hundrede kroner om måneden, imens sider som DMI's koster mange tusinder kroner om måneden at have.

B er lidt mere indviklet at kigge på, da hjemmesider kan have mange forskellige formål. Nogle hjemmesider er reklamesøjler for virksomheder, imens andre netop er små hobbyprojekter på sidelinien. Det betyder også, at reklamer kun giver mening på nogen hjemmesider, og ikke alle. På en hjemmeside hvor én eller flere personer er fuldtidsbeskæftiget, giver reklamer god mening, da de faktisk kan være en fornuftig indtægtskilde. Men hvis 50% af de besøgende ikke får vist reklamer, tjener hjemmesiden kun 50% af det nødvendige/forventet, og det kan selvfølgelig være et problem.

Donationer er ofte en svær størrelse at beskæftige sig med, men der er også en tredje mulighed: betalingsmure. En betalingsmur dækker over et koncept, hvor en del af hjemmesiden kræver et log-ind. På den måde kan fx et nyhedsmedie have korte historier som "appetitvækkere", som alle kan se, men kræve et abonnement før hele historien kan ses. Pornobranchen har stor succes med konceptet, så hvis bare indholdet er godt nok, burde der være kunder nok.

C bliver derimod ofte helt sprunget over i debatten, og er grunden til dette indlæg. For svaret burde være et rungende nej, men alt for ofte mener ejeren af en hjemmeside, at de har krav på, at hjemmesiden bliver vist præcist som tiltænkt hos den besøgende. Og det inkluderer også reklamer.

En hjemmeside bliver overført igennem internettet som almindelig tekst, hvorefter en browser kan omdanne teksten til en hjemmeside med grafik og det hele. Hvad der måtte blive lavet af ændringer til den tekst, inden at den bliver omdannet, burde være op til den enkelte, så længe det forgår på dennes computer. For hvis indholdet ikke må ændres, så mister den besøgende retten til at bestemme over sin egen computer, og hvad den bliver brugt til.

\\

Be the first to write a comment!